Ring i dag
75 12 96 91

Murermester Frands Jensen bogholder

Vi vil gerne byde Jette Møller velkommen i firmaet. Jette startede den 1. marts og skal varetage vores bogholderi samt andre administrative opgaver.

Vi glæder os meget over at have Jettes kompetencer og erfaring i firmaet. Det vil styrke vores effektivitet og også komme kunderne til gode med en forbedret service.

To af vores murersvende har været på en særlig uddannelse som restaureringshåndværker, der giver dem kompetencer til at udføre arbejde på fredede og bevaringsværdige bygninger.

Restaurering kursus1

Især satte uddannelsen fokus på bygningskulturen i vadehavsområdet. Sammen med museumsfolk og restaureringshåndværkere har vores svende set nærmere på den regionale byggeskik og historiske teknikker.

 

Restaurering kursus2

 

Restaurering kursus3

 

Restaurering kursus4

 

Hos Murermester Frands Jensen har vi mange års erfaring i restaurering af bevaringsværdige huse. Se eksempler på vores restaureringsarbejde her

Læs mere om uddannelsen som restaureringshåndværker her

 

Vi søger løbende at investere i vores medarbejderes faglige kompetencer gennem kurser, hvor fagspecialister kommer og deler deres viden.

Kursus Murermester Frands Jensen2

Denne måned fik vores murersvende og lærlinge undervisning i gulvspartler og flydespartler.

Vi takker vores dygtige undervisere – Mikkel Meier fra Stark Esbjerg og Lars Rasmussen fra Ardex – for nogle spændende timer, der har rustet os til at blive endnu bedre til vores arbejde.

Spartling murermester frands jensen

Kursus i flydespartler og gulvspartler

 

Underviser Frands Jensen

Underviser Lars Rasmussen fra Ardex

Hvert år leverer vi mere end 50 unikke badeværelser til kunder i Esbjerg og på Fanø. Vi søger en dygtig murer med erfaring i flisemuring, der kan hjælpe os med at imødekomme den stigende efterspørgsel efter vores services.

Flisemurer stillingsannonce

Den rette murer kan svare ja til følgende:

  • Trives du med høje krav til kvalitet og effektivitet?
  • Arbejder du selvstændigt, men værdsætter også samarbejde?
  • Finder du glæde i at give kunden en ekstra god service?

Varig beskæftigelse i en veletableret virksomhed

Murermester Frands Jensen har gennem 25 år leveret klassisk murermesterkvalitet til kunder i Esbjerg og på Fanø. Vi er et godt sammentømret team af dygtige fagfolk, der sætter faglighed, personlig sikkerhed og arbejdsglæde højt.

Dertil stræber vi altid efter at levere en god service:

  • Vi kommer til den aftalte tid
  • Vi rydder grundigt op efter os
  • Vi passer godt på blomsterbede og haveanlæg
  • Vi arbejder effektivt og evaluerer løbende arbejdet sammen med kunden.

 Vi kalder det: Kvalitet til tiden!

 

Bliv en del af vores team
Kontakt Murermester Frands Jensen på tlf. 75 12 96 91 og hør mere om stillingen som flisemurer.

Nu står det første hus færdigt på Figenhavens grund i Nordbys gamle bydel. I den anledning bliver dørene slået op, så alle interesserede kan få lov til at opleve de unikke, arkitekttegnede boliger indefra.

lampe figenhaven hus lille

Klassiske skipperhuse med moderne funktionalitet
Figenhavens huse er tegnet af den anerkendte arkitekt Steen Paarup Hansen. Med høje ydermure, skiferdækket heltag og murede symmetriske facader følger husene idealet for et ægte Fanø-skipperhus fra 1800-tallet. Steen Paarup Hansen siger: ”Vi har ønsket at forene fortid og fremtid. Boligerne viderefører Fanøs stolte byggetraditioner og opfylder samtidig fremtidens krav til funktionalitet, kvalitet og miljøvenlighed.”

Der vil i alt blive opført seks boliger på 133-137 m2 på Figenhavens grund. Alle boliger er i to plan med egen gårdhave og udhus.

Åbent hus på søndag
Den 30. august kl. 14-15 afholder Figenhaven åbent hus. Her vil bygherre Murermester Frands Jensen og ejendomsmægler René Pedersen fra Danbolig være til stede. Boligerne sælges efter først-til-mølle-princippet, og første køber er allerede flyttet ind.

 

Kontakt
Få mere information på www.figenhaven.dk eller kontakt bygherre Frands Jensen på tlf. 75 12 96 91 eller e-mail fj@frandsjensens.dk.

Figenhaven nybyggeri Nordby Fanoe nyhed

Centralt i Nordby, Fanøs smukke hovedstad, er vi ved at opføre Figenhaven – et eksklusivt nybyggeri med seks arkitekttegnede huse.

De høje ydermure, skifertag og murede symmetriske facader følger idealet for et ægte Fanø-skipperhus fra slutningen af 1800-tallet.

De tre første boliger vil stå klar til indflytning denne sommer. Læs mere og se flere billeder på www.figenhaven.dk

Murermester Frands Jensen har indledt opførelsen af seks arkitekttegnede boliger centralt i Nordby, blandt smukt velbevarede huse fra 1800-tallet. Nybyggeriet skal videreføre Fanøs stolte arkitektoniske arv – vel at mærke på en af de sidste byggegrunde i Nordbys gamle bydel.

Byggeri med historisk arv som grundsten

Bygherre Frands Jensen, der har over 20 års erfaring i boligbyggeri på Fanø, så i 2013 muligheden for et spændende projekt, da en grund med et parcelhus fra 1960’erne lå til salg i den gamle bevaringsværdige del af Nordby. Hans plan om opførelse af seks moderne murermesterboliger på grunden blev siden godkendt af Fanø Kommune, og i sidste måned blev første spadestik til nybyggeriet (døbt Figenhaven) endeligt taget.

Frands Jensen fortæller: ”Jeg så Figenhaven som en mulighed for at bygge videre på Fanøs historie. Vi kan være stolte af Fanøs velbevarede bygninger, der kendetegnes af gennemført kvalitet i helhed og detalje. Mit mål med Figenhaven er på samme vis af skabe klassisk smukke, tidsløse boliger i ægte murermesterkvalitet, der også vil stå flot på grunden om hundrede år, i selskab med de omgivende huse fra 1800-tallet.”

Figenhaven er tegnet af Paarup + Knippel Arkitekter MAA. Med kviste, skiferdækket heltag, dannebrogsvinduer og hvide pudsdekorerede pilaster, følger Figenhavens boliger nøje idealet for et klassisk Fanø-skipperhus fra 1800-tallet. Samtidig opfylder husene den moderne køber krav til funktionalitet og miljøvenlighed.

Et solidt fundament med stærke samarbejdspartnere

For at opnå de høje målsætninger for kvalitet har det været centralt for Frands Jensen at få sammensat et stærkt team af kompetente håndværkere og fagspecialister. Licitationsrunden er nu forbi, og Frands Jensen ser frem til samarbejdet med en række leverandører, der alle sætter høje standarder for kvalitet inden for deres specifikke fagområde.

Byggeriet er i gang

Grunden er nu ryddet og afmærket, tilslutning af diverse forsyninger påbegyndt og fundamenterne bliver i skrivende stund støbt. Figenhavens boliger sælges efter først-til-mølle-princippet. De første tre boliger forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2015.

Læs mere på www.figenhaven.dk

Frands Jensen inviterer kunder og samarbejdspartnere til indvielse af virksomhedens nye bygning på Sønden Bavnen 20, Norby den 15. maj kl. 14.00-16.00

Bedre service til kunderne

Med den nye bygning, der rummer kontor og møderlokale, ønsker Frands Jensen at give kunder og samarbejdspartnere en bedre betjening. Mødelokalerne er bl.a. ideelle til indledende møder med kunden. Der er plads til udstilling af materialeprøver, så kunderne kan få et bedre indtryk af de løsninger, som Frands Jensen tilbyder. Ved større projekter (f.eks. totalentrepriser) er der ligeledes plads til at samle både tømrer, murer og VVS-mand, så kunderne kan få fuld information fra alle parter, når en samlet plan udarbejdes.

Plads til personaleudvikling

Frands Jensens medarbejdere vil også nyde godt af den nye bygning, hvor de får bedre faciliteter med omklædningsrum, garderobe og frokoststue. Derudover ønsker Frands at benytte de nye lokaler til fyraftensmøder for at styrke personalets faglighed og fællesskab. Fageksperter vil blive inviteret til at afholde seminarer, så medarbejderne rustes med den nyeste viden inden for byggeindustrien. Grundet vækst i de seneste år har Frands Jensen udvidet sin medarbejderstab og har i dag 13 mand ansat.

”Jeg glæder mig til at kunne give vores kunder og samarbejdspartnere en endnu bedre service. De skal i vores nye lokaler opleve en seriøs og imødekommende betjening - med garanti for topkvalitet og overholdelse af aftaler,” fortæller Frands Jensen.

 

Murermester Frands Jensen går nu nye veje for at sikre kunderne på Fanø en endnu bedre service. Den 1. marts blev Kenneth Beck ansat som souschef i Frands Jensens murermesterfirma, der i 15 år har serviceret Fanøs beboere.

Trods finanskrisen har firmaet oplevet en støt vækst på Fanø gennem de seneste år. Firmaet har i dag 11 mand ansat, og en ny stilling er netop blevet oprettet.

På baggrund af denne positive vækst har Kenneth Beck fået til opgave at videreudvikle den administrative del af virksomheden, så kunderne fortsat vil opleve en effektiv og imødekommende service.

Kenneths ansvarsområder inkluderer sagsstyring, udvikling af IT-systemer, lagerstyring, miljø og arbejdssikkerhed, indkøb, medarbejderpleje, kundekontakt m.m.

Frands Jensen fortæller om ansættelsen: ”Kenneths indtrædelse som souschef i firmaet vil komme både kunder og medarbejdere til gode. Kenneth har ikke samme håndværksmæssige baggrund som jeg – og det er netop hans styrke. Kenneth kan give mig modspil i videreudviklingen af firmaet og bibringe ny viden og ekspertise.”

Kenneth er uddannet købmand og kommer fra en stilling som byggemarkedschef for Bygma Fanø gennem ti år. Kenneth fortæller: ”Jeg glæder mig til at støtte op om Frands’ vision og hans mål om at sikre høje standarder for kvalitet − på alle fronter. Hos Frands Jensen skal kunderne ikke blot opleve, at det håndværksmæssige resultatet er i orden. De skal også opleve en virksomhed, der har orden i administrationen og prioriterer medarbejdernes sikkerhed og trivsel højt. Det vil jeg være med til at støtte op om med en optimering af virksomhedens administrative niveau.”

 

 

Om Murermester Frands Jensen

Hør mere om vores historie og værdier
– og mød vores team.

Læs mere om os